Trappens Rum
"4 måder at møde din nabo"
Oprindelig idé-skitse
Ofte bliver trappen i etageboliger reduceret til færrest mulige kvadratmeter og udelukkende som en nødvendig funktionalitet som du også betaler for.
Vi vil gentænke trappens rum med nye typer af entréområder og fællesarealer. Rum for det uformelle møde og fællesskab mellem naboer – i stuen og op gennem huset.
Vi udforsker forskellige udformninger af trapperummet:
Er det overdækket? Hvordan relaterer det sig til gaden og til den enkelte lejlighed? Hvilke formål kan det indrettes til? Og hvordan skabes den rette balance mellem privatliv og fællesskab?
Målet er at skabe koncepter til inspiration, der kan tilpasses lokale forhold og integreres med forskellige boligstørrelser, antallet af boliger og ejerskabsforhold.
Trappens Rum er en del af projektet ”Vertikale Gårdrum” under "BoligLaboratorium" — Støttet af Statens Kunstfond og Realdania.
4 Koncepter
Vi fremlægger fire koncepter omkring trappens rum og fællesarealer på baggrund af den research og de læringer vi har gjort os i projektet. Koncepterne bliver til virkelighed gennem to byggeprojekter. Det ene i COOP Byen i Albertslund, og de tre andre i Fælledby på Amager.
COOP Byen, Albertslund
Her afprøves fremtidens trapperum - et samlende indre rum med adgang til maks 4 boliger per etage og samlet 13 boliger i et mindre bofælleskab. Der anlægges et indre trapperum med plads til små uformelle møder mellem naboer. Der tilbydes evt. fælleslokaler i stue og med orangeri på tagterrasse.
Koncept 01
Trappe og gård
Tagterrasserne fungerer som semi-private rum. Her kan man møde sin nabo, men stadig i private omgivelser, da man er trukket væk fra den offentlige plads mellem husene.
Fælledby, København
Her forsøges på en enkel måde, at tilbyde et samvær og naboskab ved trappens start. Undersøgelser viser, at naboskabet skabes ved ankomsten og mindre på tagterrassen. Indhold og brug kan variere og kan overlades til de kommende beboere. I Fælledby indrettes 4 hjørner - placeret ved den interne stiforbindelse.
Koncept 02
Trappe og gade
Fælledby, København
Hvorfor ikke ankomme til din bolig gennem i et stort fælles rum - med opholdsmuligheder og tilknyttet bageri og pizzaria. Mød din nabo eller genbo inden du går op!
I Fælledby er løsningen beliggende sydvendt mod Vandpladsen og er hele områdets fælleshus. Flugtvej sikres mod gårdrum.
Koncept 03
Trappe og fællesrum
Fælledby, København
I to bofælleskaber i Fælledby giver vi etageboligen forhaven tilbage, inspireret af rækkehusets tryghedsskabende forhave. Alle boliger har et privat areal ved indgangen til boligen, samtidig med en mulig kontakt til naboen på etagen. Der vil endvidere være en fantastisk udsigt over fælleden og byen, samt fin kontakt til gaden.
Koncept 04
Trappe og altan
Om trapper
En del af vores arbejdsproces, har bestået af at undersøge hvordan forskellige typer af indgange, trapperum og fællesfunktioner er blevet til igennem historien og fungerer i dag. De forskellige eksempler viser den problematik vi forsøger at løse gennem projektet. Samtidig bidrager de til læring, om de muligheder der kan folde sig ud ved nye løsninger.
Det kan vi gøre bedre!
I meget nybyggeri, styret af reguleringer og økonomi, bliver trappens rum og oplevelsen af ankomsten ikke en prioritering. Trappen bliver reduceret til rejsen fra A til B, med de traditionelle elementer som postkasser, elevator og selve trappen.
Dette er startpunktet i vores projekt.
Disse trapperum inviterer ikke til at vælge trappen fremfor elevatoren, og de støtter således hverken fysisk aktivitet eller sociale møder blandt beboerne.
Fra A til B i en Købehavnerkarré
I det smalle trappehus i den klassiske karré som eksisterer mange steder i København, finder man ofte et relativt smalt trappehus. Pladsmangel (og brandsikkerhed?) begrænser muligheden for at gøre ophold.
Behovet for en zone mellem den private bolig og det fælles rum, bliver dog tydlig gennem sko, legetøj og andet, som tilfældigt placeres uden for dørene. Samtidig viser hjemmelavede navneskilte viljen til at skabe noget mere personligt omkring sin entre.
Fordelingsgange som giver plads til liv
I nogle trappehuse findes en mindre fordelingsgang, udover selve trappen. Dette rum skaber et filter mellem det private og det fælles. Hver fordelingsgang deles af et fåtal af lejligheder, hvilket kan give mulighed for mikrofællesskaber og spontane møder.
For at bringe dette koncept videre, kræves det dog at uderummet indrettes med mere opbevaring - og med plads og møbler der giver mulighed for ophold og sollys.
Svalegangen i fremgang!
I vores research har vi også besøgt forskellige typer opgange. Svalegangen,, der blev populær i 70'erne, er i fremgang, da den tilbyder en mere social form for adgang - noget der passer til et stigende fokus på social bæredygtighed.
På svalegangen er det muligt at have en lille siddeplads lige uden for døren, så vidt brandreglerne tillader det. Man kommer tættere på sine naboer, når man passerer hinandens hjem - noget der har været en af de største kritikpunkter omkring svalegangen især når det er et stort antal boliger man passerer.
Svalegange i size large
I Sofielund i Malmø finder man et eksempel på et ”kollektivhus”, hvor altangangen er udviklet til et mødested med fælles altaner. Et altanrum deles mellem et par lejligheder, hvilket betyder, at der skabes endnu mere fællesskab omkring rummet - en præmis beboerne var ængstelige for, da de valgte at flytte ind.
Trapper giver mulighed for spontan adgang mellem etagerne, udover den interne trappeopgang med elevator inde i bygningen.
Vi vil dele!
Nogle funktioner er traditionelt fælles - trappeopgang, gårdhave, vaskerum.
Der er dog en øget interesse for at dele - og også for at dele funktioner som fælleskøkken, hobbyrum osv. Både for at få faciliteter, der normalt ikke er mulige i en lejlighed, men også af sociale årsager.
Kollektivhuset i Sofielund er udviklet sammen med foreningen Kollektivhus i Malmö, samt beboerne - og interessen for boligerne er stadig stor!
Haver i højden
Lodrette gårdhaver er en måde at bringe liv og natur til lejlighedskomplekser. En udfordring her er, hvordan grønne kvaliteter kan integreres i altanerne. I byhuse i Malmø er plantejord blevet integreret i gulvene på altanerne, så blomster kan spire i højden.
Altanliv i København
Altaner kan konkurrere med fælles gårdrum - brug af fællesarealer påvirkes af private altaner. Samtidig viser forskning, at folk gerne vil have flere valgmuligheder når det kommer til uderum.
Brugen af altanerne i de undersøgte tilfælde er høj - op til 100 % har inventar i form af møbler, planter eller grill på altanen.
Hvis de placeres tæt sammen, kan altaner skabe en social kontekst – samtidig øges behovet for at kunne påvirke graden af privatliv, gennem skærme eller persienner.
I det private - men sammen
I et boligbyggeri i København gik man fra at have gårdhave til også at installere altaner og tagterrasse. De nye altaner ligger tæt på hinanden og er blevet et socialt miljø, hvor man "er sammen, selvom man er i det private".
Her er det tydeligt, at der er et ønske om at tilpasse graden af privatliv i løbet af dagen, og at ønsket om privatliv har tendens til at være større om aftenen. Med de nye altaner er der også kommet et øget behov for gardiner.
Kredit: Kandidatafhandling: “The lived experiences of the courtyard” af Jonas Alexander Johansen, Roskilde University.
Erfaringer
De forskellige koncepter er nu udviklet og skal snart skal bygges. Vi har undervejs i processen kommet frem til foreløbige hovedudfordringer som er oplistet herunder. Når boligerne er bygget og de nye beboere har fundet sin hverdag, vil vi evaluere i fællesskab med BoligLaboratorium. Vi vil løbende opdatere og tilføje erfaringer til denne side.
#1 Lad os tænke kvadratmeter på en ny måde
Måden at opgøre boligkvadratmeter skal tænkes på ny. Måske fastlægges fremover et antal m2 til trappe og elevator som et fast tal – uanset hvordan trapperummet udformes. Dette vil muliggøre langt mere interessante ankomstforhold der ikke ville begrænse boligens m2.
#2 Nye løsninger kan blive til nye ‘standard løsninger’
Det kan være svært at få entreprenøren med på nye løsninger.
Eksempler på nye typer af entréomåder, fællesarealer, altangange og forbindelsesarealer, løst teknisk, lovgivningsmæssigt og funktionelt, minimerer risiko for bygherre og særligt for entreprenøren.
Derfor skal vi udvikle nye løsninger, der kan være foregangseksempler og senere blive til nye ‘standard løsninger’.
#3 Brandregler skal udfordres
De gældende brandregler udfordrer de fælles trappearealer, hvis de skal anvendes til andet end ren lodret transport og flugtvej. Der skal afprøves tiltag, som muliggør møde mellem naboer i trappens rum, samtidig med at flugtveje respekteres.
Om Projektet
“Hvordan kan boligbyggeriet svare på samtidens klimaudfordringer, nye familiemønstre og boformer? Statens Kunstfond og Realdania samarbejder om et nyt boliglaboratorium, som skal komme med nye bud på fremtidens boliger.”
Sådan introduceres Statens Kunstfonds hjemmeside den proces, der er Boliglaboratorium. En proces, der i 2020 startede med en udvælgelsesproces, hvor 7 projekter blev udvalgt til at udforske fremtidens hjem. Gennem forskellige perspektiver som forskning, fælles workshops og syv reelle eksperimenter, der forsøger at vise, at det er muligt at bygge på flere måder, end vi gør i dag – og dermed svare på en række udfordringer, der findes i samfundet og byder på nye unikke værdier.
2020
2020-21
Nov 2021
Forår 2022
Marts 2022
2022
2023-25
2024/25
Læs mere om projektet på Statens Kunstfonds hjemmeside og på Realdanias hjemmeside
